Choktilstande - og samtale terapi ud fra Chok Release tilgangen.

 

Definitionen på et chok?

-Et chok er en følelsesmæssig reaktion fremkaldt af en uventet, forfærdende/ rystende begivenhed.

Et chok kendetegnes ved,

-at du var rolig lige inden

-at det kom fra en uventet vinkel

-at det kom som lyn fra en klar himmel

-at du var truet på din eksistens

-at du stivnede/ gik i "frys"

-at du var alene om det

-at du mærkede skyld og skam - ikke kunne tale med nogen om det

 

Chok symptomer.

Rastløshed, kuldegysninger, rystelser, kulde, søvnløshed, følelsen af skyld og skam, angst/ frygt, tidsforskydning (som i en osteklokke, tidslomme, at tiden går i stå eller går for hurtigt), lammelse (kan ikke reagere proaktivt, reagerer passivt på hændelser omkring sig), tankemylder (konstant tanker, der kredser om chok hændelsen, tanker, der kører i ring igen og igen), kvalme, hjertebanken, koncentrationsbesvær, at miste fodfæstet/ få trukket tæppet væk under sig.

 

Følgerne af at gå med udforløste chok i kroppen kan blive indskrænkninger i livet:

Alt efter, hvor lang tid chokket har været i kroppen, ses der symptomer fra fase 1-3.

Fase 1. Chokket er lige opstået.

Tankemylder, uro i kroppen, urolig søvn, vågner med et sæt.

Fase 2. Kroppen er på overarbejde.

Har svært ved at falde i søvn, vågner flere gange om natten, sveder/ fryser om natten, bliver hurtigt udmattet, har humørsvingninger, er grådlåbil/ opfarende, trækker sig fra social aktivitet, mangler overskud i hverdagen, har hovedpine, muskelsmerter/ spændinger i kæben, stivhed i kroppen og/ eller manglende/ overdreven lyst til sex.

Fase 3. Tilskuer til eget liv.

Social angst, generel angst, isolation, depression, oplever dig selv som et offer, oplever, at andre angriber, oplever manglende livsmod, oplever passivitet/ manglende handlekraft og aktivitet.

Hvis du genkender nogle af ovenstående symptomer hos dig selv, eller ser dem hos andre, kan du/ I finde hjælp hos mig i form af Chok Release sessions.

 

Chok Release terapi.

Chok Release er en samling af effektive terapeutiske metoder, der kan opløse fastfrosset energi fra chok, PTSD og traumer og give livskraft og energi tilbage, så mennesker, der har oplevet chok, igen kan komme til at leve deres liv med det, der er deres sandhed med den livskraft, de indeholder.

Det er Nadia Ferhat, der er Essentiel Integrativ Psykoterapeut (EIP), der har samlet metoderne som led i mange års erfaring med chok og traume.

Jeg er uddannet Chok Release Master hos Nadia i januar 2018.

 

Læs evt mere på Nadias hjemmeside: www.chokrelease.com